Om Arbinger
Vi arbejder med det, som sker inde i os, inden vi gør noget i vores adfærd. Vi skaber en bevidsthed om eget ansvar for handling og indvirkning på andre. Vi hjælper virksomheder og menneskerne i dem med at forstå, hvorfor det indimellem er så svært at samarbejde om at nå et mål, når nu alle har gode intentioner.
Vores mål: At udvikle mennesker med fokus på resultater
Der har længe været en bevægelse i de fleste virksomheder, hvor en fundamental erkendelse af, at en kultur der fokuserer på menneskers tryghed og trivsel, er afgørende for at opnå bæredygtige resultater. Ifølge Great Place to Work, en global autoritet inden for arbejdspladskultur, klarer virksomheder med en menneske centreret kultur sig 16,5% bedre end de andre. Sund kultur kan med andre ord betale sig. Opgaven med at skabe en sund kultur med diversitet, tilhørsforhold, psykologisk tryghed mm. er ikke en hverken hurtig eller let opgave. Det kræver, at alle tager ansvar. Ledelsen, naturligvis, men også medarbejderne. Arbingers metode er udviklet med henblik på at løse denne opgave. Dels med forløb for ledere og medarbejdere, dels med konkrete redskaber til fastholdelse i hverdagen.
Indstilling driver adfærd
Ledelses- og organisationsforskere har haft svært ved at forklare, hvorfor 70 % af virksomheders forandringsprojekter mislykkes (Harvard Business Review*). Det skyldes i høj grad, at forandringsindsatser typisk fokuserer på adfærd i stedet for den indstilling, der driver adfærd. Når man anvender en adfærdsbaseret tilgang til organisatorisk transformation, forsøger ledere at motivere og belønne medarbejdere til at gøre den nye adfærd ved at ændre systemer og processer. Problemet er, at hvis den ønskede adfærd er i konflikt med medarbejdernes underliggende indstilling, bliver det svært, eller umuligt, at opnå de ønskede resultater. I modsætning hertil hjælper ledere, der fokuserer på indstilling før adfærd, medarbejderne med at forstå og afhjælpe eventuel modstand, der forhindrer adfærdsændringer. Som følge heraf er medarbejderne i stand til bæredygtigt at adoptere nye adfærd, der driver de ønskede resultater.
*(Harvard Business Review, Maj 2000, Nitin Nohria og Michael Beer)
Hvad er en vi-orienteret indstilling?
Af alle ændringer i indstilling, der vil forbedre adfærd, er der ingen, der har større indflydelse på bundlinjen end skiftet fra en jeg-orienteret til en vi-orienteret indstilling. Når vi har en jeg-orienteret indstilling, betragter vi andre ud fra deres påvirkning på os. Når vi har en vi-orienteret indstilling, ser vi derimod andre som mennesker, der betyder lige så meget som os selv. Med en vi-orienteret indstilling overvejer vi andres behov, udfordringer og mål, og vi ser vores indflydelse på dem. Med fokus på det kollektive resultat føler vi os ansvarlige for ikke kun at udføre vores arbejde godt, men også støtte andre, så de kan lykkes – fordi vi ved, at deres succes også bidrager til at opfylde organisationens mål.
Vores fokus er at ændre indstillingen
I løbet af de sidste fire årtier har Arbingers arbejde med tusindvis af kunder globalt, demonstreret hvilken positiv indvirkning en vi-orienteret indstilling både for individer og organisationer, har på bundlinjen. Der findes mange metoder til at tackle organisatoriske udfordringer. De fleste med fokus på adfærd. En ændring af indstilling er den forandring, der mest dramatisk forbedrer præstationen, fremmer samarbejde, sikrer sund diversitet og inklusions og accelererer innovation. Som stærk spiller inden for indstillingsændring, giver Arbinger dig en unik mulighed for at reducere de massive organisatoriske omkostninger forbundet med medarbejdere, og ledere, der ikke stiller sig til ansvar for at leve op til deres fulde potentiale på arbejdspladsen.
Direktør Jørn Frandsen fra Lactosan fortæller om deres erfaringer.
Arbingers historie kort fortalt
1979
Arbinger grundlagt
Arbinger Institute blev grundlagt i 1979 af Dr. C. Terry Warner og hans kolleger. De var inspireret af ideen om at skabe bæredygtige løsninger på komplekse menneskelige problemer, især i organisatoriske og samfundsmæssige kontekster. Instituttet er kendt for sit arbejde med at fremme en vi-orienteret indstilling (outward mindset) og har gennem årene udviklet metoder og værktøjer til at hjælpe enkeltpersoner, teams og organisationer med at forbedre deres resultater og relationer ved at ændre deres perspektiver og holdninger. Samme år leverede Arbinger sit banebrydende arbejde for at hjælpe sin første kunde, en ståldistributør i Midtvesten i USA, med at vende sit firma, undgå truende konkurs og opnå en usammenlignelig 3x vækst.
2000
Arbingers første bog
Arbingers første bog, Ledelse og Selvforståelse (Leadership & Self Deception), opnåede global succes efter udgivelsen i år 2000. Bogen blev hurtigt en bestseller. I dag er bogen oversat til 27 forskellige sprog og over en million kopier af bogen er blevet solgt.
2006
Arbingers anden bestseller
Arbingers anden internationale bestseller, Konfliktens anatomi (The Anatomy of Peace), blev udgivet i 2006. I dag er bogen tilgængelig på 14 sprog, og næsten 500.000 kopier er blevet solgt. Konfliktens anatomi viser, hvordan Arbingers arbejde og teorier kan bruges, når det handler om at løse konflikter.
2008
Arbinger Scandinavia åbner
2008 Arbinger Scandinavia, åbner og tilbyder tilpasset materialer og forløb med lokale konsulenter i Norge, Sverige og Danmark (illustration: kortudsnit over scandinavian)
2016
Arbinger tredje bog
Arbinger udgiver sin tredje bog Vi-orienteret ledelse (The Outward Mindset), som beskriver, hvordan man kan implementere en vi-orienteret indstilling (Outward Mindset) i organisationen ud fra en række konkrete eksempler. Arbingers workshops og konsulentydelser er nu baseret på over 40 års arbejde med organisationer over hele verden.
2017
Den blinde vinkel udkommer
2017 Arbinger Scandinavias direktør og ejer, Mette Villemoes Ponty udgiver bogen Den blinde vinkel (Gyldendal Business). En bog med danske kundeeksempler og bud på konkrete ting man kan prøve af, for at arbejde med en vi-orienteret indstilling hos sig selv og i eget team.
2018
Global udbredelse
Arbinger findes i 23 lande rundt om i verden, med løsninger oversat til over 30 sprog for at muliggøre en global forandring i multinationale organisationer og samarbejde med lokale kunder i mange lande.
2020
Digital revolution
Arbinger lancerer portal med digitale versioner af materialerne som kan bruges itl fastholdelse og implementering hos vores kunder samt e-learningsforløb for medarbejderne.